Vedtægter for Island Cruisers

§1 Formål og tilhørsforhold
- Foreningens navn er Island Cruisers
- Foreningens formål er at samle alle interesserede, og udbrede kendskab og interessen for de fossile brændstofdrevne amerikanske biler.
- Foreningen er en del af FDA – Forenede Danske Amerikanerbilklubber.
§2 Medlemmer
- Alle der har interesse for de amerikanske biler.
§3 Indmeldelse og kontingent
- Ind- og udmeldelse sker gennem foreningens kasserer.
- Et medlemskab omfatter medlemmet inkl. en ledsager, samt hjemmeboende børn under 18 år.
- Bestyrelsen har mulighed for at oprette venteliste, i en begrænset periode, hvis de skønner behov derfor.
- Kontingent fastsættes på generalforsamlingen.
- Kontingentet er årligt og betales senest 28.12 for efterfølgende år.
- Nye medlemmer betaler ved indmeldelse, for den resterende periode af året hvori de melder sig ind.
§4 Drift
- Bestyrelsen fastsætter foreningens regler.
- Alle skal overholde regler og vedtægter.
- Alle arrangementer i foreningens regi, skal afholdes i overensstemmelse med gældende lovgivning i Danmark.
- Bestyrelsen kan i tilfælde af grov uagtsomhed, samt tåbelig opførsel, ekskludere et, eller flere medlemmer.
§5 Bestyrelsen og dens arbejde
- Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges af generalforsamlingen. (3 det ene år og 2 det næste). Hvert år vælges tillige en suppleant samt en bilagskontrollant.
- Formand og kasserer vælges af generalforsamlingen. De øvrige i bestyrelsen konstituerer sig selv.
- Det er ikke et krav at kassereren er en del af bestyrelsen.
- Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen.
- Et bestyrelsesmedlem må maks. sidde i 2 sammenhængende perioder, medmindre ingen nye ønsker at indtræde i bestyrelsen.
- Der må ikke sidde 2 fra samme husstand i bestyrelsen på samme tid.
- Bestyrelsen laver dagsordner og referater af deres møder.
- Hvor en afstemning finder sted indenfor bestyrelsen, gælder flertalsafgørelsen.
- Ved utidig afgang af et bestyrelsesmedlem indtræder suppleanten, og skal først på valg, når det udgående bestyrelsesmedlems funktionstid er udløbet. Dette er kun gældende hvis afgangen ikke sker i forbindelse med en generalforsamling. Hvis afgangen sker på en generalforsamling, skal posten på valg
§6 Generalforsamlingen
- Den ordinære generalforsamling, som indkaldes med mindst 14 dages skriftligt varsel til hvert medlem, finder sted i februar måned.
- Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være modtaget af bestyrelsen senest 7 dage før.
- Dagsorden for ordinær generalforsamling
- Valg af dirigent og referent
- Bestyrelsen aflægger beretning
- Kassereren fremlægger det reviderede regnskab, samt budget.
- Indkomne forslag.
- Valg af ny bestyrelse
- Valg af billagskontrollant
- Fastsættelse af kontingent
- Evt.
- Afstemning på generalforsamlingerne foretages i almindelighed ved simpelt stemmeflertal. Dirigenten bestemmer, hvis der skal finde afvigelser sted fra overnævnte afstemningsmåde, men denne skal altid være skriftlig, hvis mindst 3 af de fremmødte medlemmer stiller ønske herom.
- Der er mulighed for at aflevere en fuldmagt hvis man er forhindret i at deltage.
- Ved vedtægtsændring kræves tilstedeværelsen af mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer inklusive bestyrelsen, og af disse skal mindst 2/3 stemme for vedtægtsændringen. Blanke stemmer tæller ikke. (fx ved 18 medlemmer skal 12 være fremmødt og 8 skal stemme for). Er det tilstrækkelige antal stemmeberettigede ikke fremmødt, indkaldes der senest 14 dage efter til en ny generalforsamling, hvor vedtægtsændringen da kan vedtages uanset de fremmødtes antal.
- Hvert medlem har 1 stemme.
- For at have stemmeret på generalforsamlingen, skal medlemmet have været medlem i mindst 3 måneder, og ikke stå i restance i forhold til foreningen.
- Ekstraordinær generalforsamling, afholdes når bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst halvdelen af medlemmerne skriftligt forlanger dette med afgivelse af emner, som ønskes behandlet. I sidstnævnte tilfælde skal mødet indvarsles senest 14 dage efter forlangendet er modtaget
§7 Økonomi
- Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december.
- Regnskabet skal være afsluttet og fremsendt til revision, ved bilagskontrollanten inden generalforsamlingen.
- Alle ind- og udbetalinger sker gennem kassereren, som bogfører disse i regnskabet.
- Foreningens kontante beholdning indsættes i en af foreningen godkendt bank, dog må kassereren ligge ind med en kassebeholdning på indtil kr. 3.000,00. Beløbet i banken kan kun hæves af kassereren og bestyrelsen.
§8 Tegning
- Foreningen tegnes ud af til af bestyrelsen.
§9 Opløsning
Foreningen kan kun opløses på en generalforsamling og når mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer inkl. bestyrelsesmedlemmer stemmer for.
Hvad foreningen i tilfælde af opløsningen måtte eje skal realiseres, og det deraf indkomne beløb, med, hvad der eventuelt findes af kontanter, skal indstilles i velgørende formål.